Om vores priser​

Vi får mange spørgsmål fra nye og gamle kunder om priser (renter og gebyrer) på vores lån. Relevante spørgsmål som: Hvad er den rigtige pris? Hvor langt kan I gå ned? 

Vi har gode priser, men vi er ikke nødvendigvis de billigste på markedet. Det er heller ikke vores mål.

Hvis vi skulle tilbyde den billigste vare på hylden, ville vi gå for meget på kompromis med kvaliteten på vores produkter og service. Det stemmer dårligt overens med vores grundlæggende værdier, vores mærkesager og vores ønske om at være et ansvarsbevidst pengeinstitut, som har den gode og personlige rådgivning i fokus. Vi tilbyder til gengæld altid en fair og konkurrencedygtig pris, som fastsættes i en dialog mellem rådgiver og kunde.

Når du vælger FasterOikos, tager du ikke den billigste vare på hylden. Du træffer derimod et værdibaseret valg og tager aktivt stilling til, hvilken type pengeinstitut, du ønsker at være en del af nu – og i fremtiden.​

Hvorfor skal du være kunde hos FasterOikos?

  • ​Når du vælger FasterOikos, vælger du et pengeinstitut, hvor ansvar og fællesskab betyder mere end profit. Hvor nærværende og personlig rådgivning altid er i fokus. Vi kender dig – og du kender os.

  • Vi er lette at komme i kontakt med. Du kan ringe direkte til din rådgiver, og det er oftest et spørgsmål om få minutter, før du har en medarbejder i røret.

  • Når du er kunde hos os, støtter du vores mærkesager, som bl.a. er finansiel inklusion og fattigdomsbekæmpelse. Det har det været i mere end 25 år.

  • Som kunde i en andelskasse kan du være helt tryg ved, at vores interesser også er dine interesser. Vi er ejet af vores kunder, og vores årlige overskud udbetales ikke i udbytte. De penge vi tjener, bliver i andelskassen, og vores medarbejdere får hverken bonus eller provision.

  • En andelskasse er den mest demokratiske type pengeinstitut, vi har i Danmark. Her har andelshaverne mulighed for at få direkte indflydelse efter princippet én andelshaver, én stemme. Der er kun 4 andelskasser tilbage i Danmark.

Oikos blev trøjesponsor for et lille fodboldhold i Tanzania i 2021.

Vi har støttet mikrofinans og anden fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande i mere end 25 år. Siden 2018 har vi også arbejdet med finansiel inklusion i Danmark. Vi har et tæt samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Finklusiv, hvor igennem vi hjælper flygtninge, som har startet egen virksomhed i Danmark med at få adgang til et pengeinstitut.

Læs mere om andelstanken og vores mærkesager

København​

​FasterOikos
Ved Stranden 20, 1. sal

1061 København K
Telefon: 3336 2332

E-mail: oikos@faster.dk 

CVR-nr.: 21769916

Finanstilsyn

Cookiedeklaration

Åbningstider​

Mandag​ 10 - 16

Tirsdag ​ 10 - 16   

​​​Onsdag  10 - 16

​​Torsdag 10 - 17​

​​Fredag ​  10 - 16

​​​

Kundemøder aftales naturligvis også uden for åbningstiden.​

​​